Hvordan anmelder jeg en skybrudsskade?
Først skal du gennemgå dit hus for skader og forsøge at begrænse dem så vidt muligt. Flyt fx ting, der står i vand, og fjern våde gulvtæpper. Fjern vandet så godt, du kan, og åben døre og vinduer, så der kommer god udluftning.
Derefter skal du hurtigst muligt anmelde skaden til os. Du skal lave en liste over de ødelagte ting med så mange oplysninger om genstanden som muligt, fx navn, alder, nypris. Husk at dokumentere skaderne ved at tage billeder eller video. Du skal anmelde skaden på Min side.