Sådan optjener du bonus hos os
Vi har tre typer medlemsbonus
Velkomstbonus - 250 kr. ved køb
Når du køber vores bil-, indbo-, hus- eller ulykkesforsikring, overfører vi 250 kr. i bonus til din Coop-medlemskonto. For hver forsikring du køber, får du én bonus (250 kr.). Køber du fx to bilforsikringer, får du to gange bonus (500 kr.).
Bonussen bliver overført, når vi modtager den første betaling fra din bank. Det kan tage op til to uger – lidt længere, hvis du betaler med MasterCard.
Hvis du opsiger en forsikring hos os, gælder der en begrænsning på seks måneder. Inden for de seks måneder kan du ikke få udbetalt bonus ved køb af samme type forsikring. Opsiger du fx en bilforsikring, går der seks måneder, før du igen kan købe en bilforsikring med bonus hos os.
Løbende bonus - 1% hver måned
Hver måned, når du har betalt for dine forsikringer, får du 1% af den samlede pris – inkl. evt. afgifter og bidrag til staten – sat ind som bonus på din Coop-medlemskonto. Det kan tage op til to uger.
Skadefri bonus - 5% hvert år
Hvis du undgår skader i løbet af året, får du i januar en ekstra bonus sat ind på din Coop-konto. Bonussen er på 5% af alt, hvad du har betalt til os året før – inkl. evt. afgifter og bidrag til staten.
Med ”undgå skader” mener vi, at du ikke må have fået nogen udbetaling fra os i løbet af kalenderåret – heller ikke, hvis vi fx har betalt din værkstedsregning. Dette gælder, uanset om du selv eller en anden er skyld i skaden.
Hvis du har flere forsikringer hos os, er det bil-, indbo-, hus- og ulykkesforsikringen, du tilsammen skal have undgået skader på – vores andre forsikringer tæller ikke med og berettiger ikke til skadefri bonus.
Du skal være kunde pr. 31. december og have mindst én af de nævnte forsikringer for at kunne få skadefri bonus.
Se vores forsikringer
-
Bilforsikring
Så spilder du ikke penge på overflødige kilometer
-
Indboforsikring
Sumløs dækning af både dine ting og dit ansvar
-
Husforsikring
Giver solid dækning hele vejen rundt om dit hus
-
Ulykkesforsikring
Sikrer dig døgnet rundt, hele livet igennem
-
Hundeforsikring
Dækker dit ansvar som hundeejer – tilvælg fx sygeforsikring
-
Katteforsikring
Hjælper med dyrlægeregningerne ved sygdom eller skade