En gæst har ødelagt noget – dækker min indboforsikring?
Hvis du har besøg af nogen, som kommer til at ødelægge noget hjemme hos dig, er det det, man i forsikringssprog kalder en gæstebudsskade. Forsikringsselskaber dækker normalt ikke den slags skader. Som vært må du altså acceptere, at der er en vis risiko, når du har nogen på besøg.
Enkelte selskaber – os for eksempel – dækker dog gæstebudsskader, så vi anbefaler, at du beder gæsten kontakte sit forsikringsselskab og høre, om de dækker. I så fald vil du få erstattet skaden minus gæstens selvrisiko.